Krop

Coaching med Karina Skovgaard

Midt i livet – og hvad så?
Har du en oplevelse af ligesom at sidde fast i livet uden helt at kunne finde ud af, hvorfor eller hvorhen, du vil? Føler du livet er blevet et “hamsterhjul” med det samme hver dag? Mangler du udfordringer, glæde eller spænding? Er du nysgerrig efter at blive klogere på dig selv, dine drømme og visioner og hvad du vil videre i dit liv? Eller måske har du lyst til mere viden om sund kost og motion og søger en forandring i forhold til din livsstil, – eller måske vil du… ?

Et coachingforløb er som oftest en spændende og udviklende proces, som tit udspringer af et ønske om en decideret livsforandring – at nu er det tid til, at der skal ske noget helt andet og nyt. Som coach for dig guider jeg dig til din egen vej i et positivt samspil med dig selv – og du og jeg indgår i et motiverende samarbejde.
Jeg kommer ikke med svar til dig på, hvad du skal gøre, eller hvor du skal bevæge dig hen. For du har formentlig svarene allerede – men jeg kan hjælpe dig til at spørge ind til det, du leder efter – til at blive mere afklaret og finde frem til svarene og den nye sti, du skal videre af.

Terapi

Opnå det du gerne vil med coaching

Coaching til

  • at skabe nye veje og muligheder i dit liv.
  • at ændre uhensigtsmæssige handle- eller adfærdsmønstre.
  • refleksion og forståelse af tilbagevendende konflikter/situationer.

Coaching er handlingsorienteret

Coaching er handlingsorienteret og er for dig der

  • Føler, at du er gået lidt i stå, og vil have mere ud af livet
  • Vil opnå mere succes og styring over dit liv,
  • Vil udleve dine drømme, og endnu ikke gør det.

Det er en forudsætning, at du har et ønske om forandring, og at du har en åben indstilling og viljen til at handle i den retning du ønsker forandringen skal gå.

Coaching er en specifik spørge-lytte metode/teknik til at frigøre potentialet i mennesker.
Med coaching kan du få fokus på og identificere ønskede mål, sætte retning og skabe nye veje og resultater.

I fællesskab med en coach tages der udgangspunkt i den systemiske tankeproces, som – kort fortalt – tager udgangspunkt i tre tankefaser: HVAD, HVORDAN & HVORFOR.

Coaching kan ses som en investering i dig selv, dit liv og din fremtid. En investering, der på mange måder kan åbne nye døre og veje for dig. Det kan være med til at give dig adgang til dine indre potentialer, styrker og drive, sådan at du styrer dig selv og dit liv i den retning du ønsker, fremfor at det er tilfældighederne, der styrer dig og dit liv.

Det store er ikke at være enten det ene eller det andet – men at være sig selv – og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil.

Søren Kierkegaard