Terapi

Forskellige angst former

Normal angst

Det er helt naturligt, at vi mennesker kan føle os bange eller opleve angst når vi er udsat for reelle trusler eller farer i vores liv.

Dette er en normal psykisk reaktion på reelt farlige situationer og oplevelser. Det at vi oplever angst i sådanne situationer kan være en livsnødvendig reaktion, både fordi når vi er bange så reagerer vi i stedet for at agere, og i farlige situationer er det vigtigt, at vi ikke stopper op og reflekterer, men bare reagerer som vores forsvarssystem gør.

Eksempel:

Er du på vej over vejen, og der kommer en lastbil med 110 i timen, så skal du blive angst eller bange, og løbe ind på fortovet. Du skal ikke stoppe op og reflektere over, hvad det nu er det smarteste at gøre. Det er sundt at du føler angst, så dit forsvarssystem træder til, og får dig til at løbe væk fra faren som du er udsat for.

Forskellen på om det er sund angst eller usund angst, er om det er reel fare du oplever eller ej.

Unormal- eller usund angst

Til forskel fra den naturlige angst, der opstår ved reelle faresituationer, så findes der flere forskellige usunde angst former som elsempelvis:

Panikangst
Generaliseret angst
Fobisk angst

Uanset hvilken angst man lider af, så er det vigtigt at fortælle, at angst ikke farligt, heller ikke selv om det føles sådan for de fleste der lider af angst.

Man dør ikke af angst. Man kan skabe ny angst for angsten, men der er ingen der dør af angst.

Man kan lære at berolige sig selv eksempelvis gennem vejrtrækningen, når man oplever angst. Det kan også være en god ide og givende at få undersøgt/udforsket, hvilke mønstre der er i de forskellige angst oplevelser/anfald man har, så man derigennem kan få optrænet evnen til at kunne leve med sin angst. Dette kan gøres gennem en kombination af kognitiv terapi og mindfulness øvelser.

Når man lider af usund angst, er man bange i reelt ufarlige situationer. Man oplever forskellige kropslige reaktioner, når man oplever angst. Dette skyldes at der er en større aktivitet i det autonome nervesystem, som vi ikke selv kan styre med viljen (som navnet autonomt siger)

De fleste der oplever angst oplever følgende fysiske symptomer:

Høj puls
Hjertebanken
Spændinger i musklerne
Mindre blodforsyning til arme og ben
Kolde hænder og fødder

Man kan ved akutte angstanfald opleve at det fører til åndenød, og at man hyperventilerer og dermed bliver svimmel, og dette kan i nogle tilfælde resultere i at man besvimer. Det sker dog oftest ved fobiangst over for blod og sprøjter eller ved panikangst.

Panikangst

Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. I forbindelse med anfaldene er man typisk meget bange for at dø, blive sindssyg eller for at miste kontrollen over sig selv. Tilstanden ledsages af ubehagelige symptomer fra kroppen som:

Hjertebanken
Sveden over hele kroppen
Rysten
Tørhed i munden

Andre symptomer der kan forekomme:

Åndenød
Smerter i brystet
Kvalme
En fornemmelse af at blive kvalt
Svimmelhed
Kuldegysninger
Frygt for at gå amok og miste selvkontrollen
Dødsangst, fx angst for at man er ved at få et hjerteanfald

Anfaldene har ikke umiddelbart forbindelse med specielle situationer eller reel fare, og fremstår derfor som uforklarlige.

Anfaldet opstår pludseligt og når sit maksimum i løbet af ganske få minutter, og går derefter over igen i løbet af minutter. Fordi anfaldene kan komme så pludseligt, kan personen komme til at indskrænke sit liv en hel del ved fx at undgå at gå i butikker, tage offentlig transport og lignende. Derudover er det normalt for personer med panikangst, at de har en ekstra opmærksomhed på ufarlige signaler fra kroppen, som de fejlfortolker. Dvs. de mærker naturlige signaler som forstærkes grundet deres nervøsitet og angst.

Flere forskellige årsager kan føre til Panikangst

Der menes at der er en betydelig arvelig komponent i panikangst, men miljøfaktorer spiller også en væsentlig rolle.
Hyperventilation kan også nogle gange udløse et anfald og andre gange kan hyperventilation være en følge af anfaldet.
Der er også en række kemiske stoffer som kan fremkalde panikangst hos særligt følsomme personer. Her er der tale om koffein fra cola eller kaffe samt visse ulovlige stoffer som amfetamin.

Hvis du mistænker at lide af panikangst, er det vigtigt at søge læge, da flere af symptomerne kan forveksles med andre fysiske sygdomme.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en tilstand af bekymringer, muskelspændinger, rysten, sveden og diverse andre fysiske symptomer. Generaliseret angst kan blive forværret af depression. Oftest er personen i en tilstand præget af bekymringer, som medfører konstant nervøsitet, ængstelse og anspændthed. Dette giver ofte også fysiske gener og vanskeligheder med at sove. Lidelsen begynder ofte gradvis i slutningen af tyverne og er hyppigst hos kvinder.

Generaliseret angst er ofte en kronisk tilstand, som sjældent lader sig helbrede helt. Den kræver derfor ofte livslang opfølgning og behandling med kognitiv samtaleterapi, fysioterapi og antidepressiv medicin. Formålet med behandlingen er, at den angste skal få bedre indsigt i tilstanden, og at personen får bedre kontrol over angsten. Samtaler er derfor vigtige, gerne kognitiv terapi.

Der anslås, at ca. 1-2 % af befolkningen har generaliseret angst.

Symptomer på generaliseret angst

Personer med generaliseret angst virker ofte triste og deprimerede. De søger typisk læge på grund af de fysiske symptomer som tilstanden giver: rysten, spændinger i musklerne, rastløshed, sveden, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær og ubehag i maven. Nervøsitet, bekymringer for fremtiden, frygt for sygdom, ulykker eller egen økonomi, koncentrationsbesvær er andre symptomer på lidelsen.

Symptomerne på angst optræder de fleste dage i mange måneder, og de vender hele tiden tilbage. Symptomerne kan være næsten væk i perioder, men vende tilbage senere i livet med forstærket kraft.

Flere forskellige årsager kan føre til Generaliseret angst

Både arv og miljø spiller ind. Samtidig kan fysisk sygdom, specielt forhøjet stofskifte og alvorlige eller kroniske lidelser medvirke til, at man får generaliseret angst. Symptomerne bliver ofte udløst af stressende hændelser og belastninger.

Generaliseret angst kan være arvelig, der er nogle familier der har det hyppigt igennem generationer.

Fobisk angst

Fobisk angst opstå altid i bestemte situationer, uden at der er en reel fare. Hvilket gør at personen undgår sådanne situationer eller det objekt som giver dem angst. Dette kan være angst for åbne pladser, lukkede rum eller deres angst kan være rettet mod symptomer som fx hjertebanken eller en følelse af at skulle besvime. Denne frygt er ofte forbundet med frygt for at dø, miste kontrol eller blive sindssyg. Tanken om at gå ind i en situation, der udløser en fobi, fremkalder typisk forventning af angst, mens det at undgå situationen giver mindre angst.

Når en person har en fobi eller fobisk angst, bliver personen meget bange og utilpas, når de møder en speciel ting, skal udføre en specifik aktivitet eller kommer i en bestemt situation. Denne form for angst kan fremkaldes bare ved tanken om det, som udløser den. Personen vil gør hvad som helst for undgå de faktorer, som kan udløser angsten.

Forskellige former for forbi angst – agorafobi, social fobi og specifikke fobier:

Agorafobi

Agorafobi er angst for at gå ud eller være visse steder, som det kan være vanskeligt at komme hurtigt væk fra – fly, biografen, bussen, i folkemængder etc. Hvis man har denne form for angst, kan man også reagere på at være væk hjemmefra eller være borte fra andre, som man føler sig tryg sammen med. Måske kan man ikke lide at køre bil eller at gå til fester. Med agorafobi er det oftest angst for angsten, f.eks. det at få et panikanfald når man er ude at handle. Angsten for at få angst kan føre til, at man isolerer sig i hjemmet, hvilket ofte er langt mere invaliderende end de egentlige angstanfald, der evt. kun er få og kortvarige.

Social fobi

Social fobi handler om, angsten for at blive kritiseret af andre mennesker. Personen er bange for at dumme sig, blive ydmyget eller latterliggjort i andres nærvær.

For andre personer kan det handle om, ikke at kunne spise sammen med andre mennesker, f.eks. i en kantine. Det kan også handle om det at skulle tage ordet til et møde eller i en undervisningssituation. Afhængigt af hvilket job man har, kan det betyde, at man ikke kan fungere på jobbet. Dette er ikke at forveksle med det at være almindelig genert.

Specifikke fobier

Specifikke fobier handler om angsten for bestemte dyr, mørke, højder, torden, små rum, tandlæger, sprøjter eller blod. Personer med fobisk angst kan få dramatiske anfald af angst. De får ofte hjertebanken, besvær med at trække vejret, besvimer eller bliver svimle. Nogle begynder at svede, blive stive i kroppen, eller får ondt i maven, kaster op og får løs afføring. Rødmen, rysten på hænderne, kvalme eller trang til at tisse. Hvilket gør at personer med fobisk angst føler at disse situationer gør det hele endnu værre, fordi personen så tænker, ”at nu kan alle jo se på mig, og det at jeg er rystende nervøs og ryster”. Personer med specifik fobi ved nøjagtigt, hvad som udløste deres angst. De vil derfor være ekstra forsigtige med at sikre sig, at de ikke bliver udsat for disse ting eller situationer igen.

Behandling

Eksponeringsterapi er den mest effektive måde at behandle fobier, som led i kognitiv adfærdsterapi. Hensigten med denne behandling er at få den angste til at gå ind i de fobiske situationer og gradvist overbevise sig selv om, at det ikke er så slemt, som man troede, og at det faktisk er muligt at slappe af i situationen. Dvs. mindske den fobiske angst og dermed reducere den angste persons handicap.