Krop

Massage hos Karina Skovgaard

En læge sagde en gang til mig, at ”ja, ja – massage – det er jo altid rart at blive masseret lidt, men…” –
Underforstået at massage var ren og skær overfladisk nydelse og ikke noget, der kunne noget for alvor. Så det var i bedste fald et behageligt spild af penge og tid.
Det er heldigvis længe siden, – og masser af mennesker har stor glæde og gavn af massage – selvfølgelig fagligt veludført af kyndige mennesker, der ved, hvad de har med at gøre, det siger sig selv!
Min baggrund som massør er masser af uddannelse (læs mere om Karina), min egen idrætsbaggrund og mange års praktisk erfaring som behandler – det hele i samspil med stor respekt for, at jeg som massør tager fat i mere end blot den fysiske krop, når jeg arbejder.

Din krop vil dig noget
En massage hos mig ender med, at du rejser dig fra briksen i ro med din krop. Måske har du mærket punkter i den undervejs, som massagen har gjort dig opmærksom på – punkter, der trænger til din omsorg og måske til, at du ændrer på nogle bevægemønstre, skifter din gamle kontorstol ud eller begynder at styrketræne din ryg.

Behandling af skader
Har du fået en idrætsskade, kan massage – eventuelt suppleret af akupunktur – skabe ro og afspændthed omkring skaden, så skaden heler bedre, og du hurtigere kan komme tilbage til din sport igen.

Kost og massage
Massagebehandling kan også støtte dig til at finde den nødvendige ro i kroppen, hvis du har et ønske om at ændre på dine spisevaner og få en sundere livsstil. Velvære, indre ro og overskud Sidst – men ikke mindst – havde lægen fra før ret i én ting: Massage er en rar ting at forære sig selv – også selv om du som sagt bestemt vil kunne mærke din krops udfordrede punkter undervejs – og en time på briksen hos mig, er en time investeret i din krop, din indre ro og dit overskud til at være noget for dig selv og andre.