Terapi

Stress

Stress er ikke en sygdom

Stress er som sådan ikke en sygdom, men stress kan udvikle sig til sygdom, specielt langvarig stress.

Oplevelsen af stress er som sådan subjektiv, og afhænger af faktorer såsom egne og miljøbestemte ressourcer og af, hvordan man individuelt både fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stressen i hverdagen. Med andre ord, hvor konstruktiv er vores coping med de forskellige udfordringer vi møder.

Når stress leder til sygdom

Stress er som nævnt i sig selv ikke skadeligt, så længe vi taler om kortvarigt stress.

Langvarig stress kan derimod føre til alvorlige sygdomme som fx hjerte- og karlidelser samt depressioner.

Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og mentalt kaos igennem længere tid, altså igennem mange uger og måneder, hvor man oplever anspændthed og for høje urealistiske krav og opgaver til sig selv samt tankemylder.

Langvarig stress er som nævnt forbundet med en øget risiko for adskillige tilstande og sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertekarsygdom og depression.

Ens livskvalitet, livsglæde og almene velbefindende kan blive påvirket negativt af stress.

Stress kan opfattes som tre elementer:

  1. Faktorer i omgivelserne der påvirker en (også kaldet stressorer)
  2. Samspillet mellem faktorer i omgivelserne og en selv (også kaldet oplevet stress)
  3. De fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner på belastning (også kaldet stressreaktion).

Man kan ikke sige at den ene opfattelse er mere korrekt end den anden.

En stressor kan resultere i oplevet stress, der kan forårsage en stressreaktion. Samtidigt kan en stressor fremkalde stressreaktioner uden at have oplevet stress, og stressreaktioner kan i sig selv fungere som stressor.

Fakta om stress

Stress udgør et stigende folkesundhedsproblem med store konsekvenser på både et individ- og et samfundsniveau.

Andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 pct. i 2010 til 25 pt. i 2017. Det er især kvinder, der rammes af stress: I 2017 havde 29 pct. af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 21 pct. af mændene.

430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer

  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress
  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress
  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job

Stress har derfor en betydelig social slagside: Mens det knap er hver femte i beskæftigelse der har et højt stressniveau, gælder det omkring halvdelen blandt arbejdsløse, førtidspensionister eller mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Stressforeningen

Autonome nervesystem

Stress opstår når der ikke er balance i vores autonome nervesystem, som består af det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem.

Når vi agerer i det sympatiske nervesystem er det der vi er fuld af energi, engagerede og kan køre 110 km i timen, hvilket er positivt i en periode af tid.

Vi skal dog samtidig også over i det parasympatiske nervesystem for at restituere og for at der kan opstå balance i vores nervesystem.

Da det er autonomt, betyder det, at det som sådan ikke er en vilje bestemt handling, som vi bare kan vælge i hvilken del af nervesystemet vi opererer ud fra. Det er her, man har opdaget, at mindfulness er en metode til, at kunne opnå ”adgang” til den parasympatiske del, der hvor vi opnår restitution og kan opnå balance som vi har brug for, samtidig med at der opnås metoder til at kunne håndtere hverdagsstressen mere konstruktivt, så vi kan undgå at skabe mere stress fremover.

Får vi ikke restitueret, så der opstår balance i det autonome nervesystem, så er det vi risikerer at opleve stress, den langvarige eller negative stress som nogen kalder det.

Det er derfor vigtigt, at vi får arbejdet på at skabe balancen i nervesystemet, og tilegne os nye måder til at håndtere de mange udfordringer vi møder på vores vej. Den mest effektive måde at gøre dette på, er gennem mindfulness, da det bl.a. har en positiv og effektiv effekt på det autonome nervesystem.

Oplev lyst og overskud igen

Er du blevet ramt af den negative stress, så kan mindfulness være metoden til at få nye måder til at håndtere de mange udfordringer i hverdagen, samtidig med at få genoprettet balancen i dit nervesystem.

Vil du gerne opleve lyst og overskud i dit liv igen, så læs her hvilke forskellige gode mindfulnesstilbud vi har til dig her på netterapeuten.dk, så du kan komme ud af den negative stress.

Du har også mulighed for at bestille en tid hos mindfulnessinstruktør og psykoterapeut Metea Normann som arbejder ud fra mindfulnessbaseret terapi.

Vi har mange års erfaring i, at hjælpe mennesker ud af den negative stress og forebygge, at de ikke falder i ”stresshullet” igen. Se her hvad andre har skrevet om os her.