Terapi

Sorg

Sorg er en individuel oplevelse

Sorg er en følelse og ikke en tilstand. Sorg opstår, når vi mister nogen eller noget som betød meget for os. Der findes ingen rigtig eller forkert måde at føle sorg på. Når vi oplever sorg, kan det både give fysiske gener som træthed, manglende appetit og hovedpiner. De følelser, som vi gennemgår i sorgen, kan både være vrede, fortvivlelse, lettelse, ensomhed, håbløshed, angst, forvirring osv. Det er helt normalt, at det kan være et virvar af forskellige følelser på engang.

Der er ingen af os der kan komme igennem livet, uden at vi på et eller andet tidspunkt oplever et eller flere alvorlige tab, som gør at vi oplever en stor sorg. Det er en naturlig del af livet. Tidligere talte man om fire sorgfaser, som man skulle igennem.

I dag taler man mere om, at man går ind og ud af sorgen som tiden går. Dog er der nogle personer, hvor sorgen rammer så hårdt, at sorgen kan udvikle sig til angst eller depression.

Sorg og tab

Når vi føler sorg, er det knyttet til følelsen af tab. Det kan være tab af ens kone, mand, kæreste, barn, arbejde eller andet. Det kan også være tab af sin egen sundhed, som f.eks. ved alvorlig sygdom, eller tab af personlig tryghed, som efter at have været udsat for vold eller et overgreb.

Vores sorgreaktion vil afhænge af både hvor stort og betydningsfuldt vores tab er, men også af hvilke ressourcer og erfaringer vi har med os, til at håndtere vores tab. Vores omgivelser og vores netværk kan også have stor betydning for vores sorgreaktion.

Det kan for nogle personer være svært at skulle takle sorgreaktionen selv, også selv om det er naturligt at føle sorg ved tab af noget eller nogen, som har betydet meget for os. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at søge hjælp. Dette kan både være igennem forskellige sorggrupper eller ved at opsøge en terapeut for mere individuel støtte og hjælp igennem sorgen.

Sorg kan beskrives som prisen, man betaler for at have mistet et menneske som har været meget betydningsfuldt for en. At sørge er ikke en tilstand, men en følelse der opstår, når man mister.

De 4 faser som gennemleves cirkulært

Videnskabelige undersøgelser har vist, at en sorgreaktion ikke omfatter bestemte faser i en bestemt rækkefølge, som man tidligere troede at det gjorde.

Mennesker sørger på hver sin individuelle måde. Hvis disse faser gennemleves, skal det snarere forstås som et cirkulært forløb, hvor man går ind og ud af de forskellige faser og nogle gange vender tilbage til tidligere faser. Det vigtigste der er at vide er, at der ikke findes en rigtig måde at sørge på.

Chokfasen

Nogle personer vil i starten opleve den såkaldte chokfase. Denne fase fremkommer ved akut opståede traumer. Det kan for eksempel være trafikulykker eller andre fuldstændigt uventede alvorlige belastninger. Chokket viser sig ved, at man ikke kan tænke klart eller opføre sig som normalt.

Oftest er det fordi personen ikke har opnået fuld forståelse for hændelsens omfang og betydning endnu. Det hele kan synes uvirkeligt. Nogle personer reagerer med apati (en sygelig sløvhed og upåvirkelighed). Andre bliver rastløse og præget af symptomer på angst. Andre igen vil udvise aggressive træk.

Reaktionsfasen

Efter en tid begynder man at få forståelse for, hvad som er sket, og hvilken betydning dette vil kunne få for én.

I denne fase/periode vil der kunne opstå mange forskellige følelser. Alt fra angst, tristhed, forandringer i adfærd og fysiske symptomer fra kroppen, hvilket er helt almindeligt.

I en periode er man optaget af hændelsen og de følelser, den vækker i én. Det kan være vanskeligt at se fremad og forstå, hvordan livet skal gå videre. I denne fase kan mange have behov for at tale med nære venner eller familie, da følelserne og savnet kan være vanskeligt at tackle alene.

Har man mistet sit arbejde, kan det have stor betydning at tale med kollegaer, som umiddelbart vil forstå ens situation. Uanset hvem man taler med, er det vigtigt, at vedkommende giver udtryk for accept af de følelser, som personen der har mistet oplever.

Det er samtidig meget vigtigt at huske på, at behovet for at tale om det oplevede tab, skal komme fra person selv, der har oplevet tabet. Det er også vigtigt at forstå, at nogle kan have behov for at tale om tabet om og om igen, hvor pårørende måske kan have en tendens til at tænke, at “nu må de da se at komme videre”. Accept og rummelighed er nøgleordene.

Nyorienteringsfasen

Efter en rum tid begynder man at se fremad igen. Personen affinder sig med den forandring, som er sket, og begynder at planlægge, hvordan livet må gå videre. Dette er den sidste fase i en sorgreaktion, og kaldes nyorienteringsfasen.

Det er som nævnt ikke en lineær proces men mere cirkulær, hvor man går ind og ud af de forskellige fase.

Reparationsfasen

Efter noget tid begynder man i perioder at kunne rette noget af opmærksomheden ud mod omgivelserne og bort fra det, som udløste sorgreaktionen. Mindre tid bruges til at tænke og gruble over det, som er sket. Man begynder at finde glæde og interesse i omverdenen og i de aktiviteter, som tidligere havde betydning for en.