Mindfulness

Videnskabelig effekt af mindfulness

Ifølge videnskab.dk er det ikke længere kun psykologer der oplever, at mindfulness rent faktisk har en virkning. Nu er der også en dansk forskergruppe, der har fundet videnskabelig dokumentation for en mulig virkningsmekanisme ved at analysere data, blandt andet fra hjernescanninger og måling af hjerneaktivitet.

Den danske projektleder Janus Christian Jakobsen, der forsker i evidensbaseret medicin ved Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, udtaler til videnskab.dk

»Vores undersøgelse viser, at mindfulness har en indvirkning på øvedes hjerner, der ser ud til at være grundlæggende anderledes end den, vi kender fra psykoterapi og andre medicinfri behandlingsformer. Mindfulness er muligvis et værktøj til at nå patienter, der ikke kan hjælpes på andre kendte måder,«

Det er almindelig kendt, at samtaleterapi kan hjælpe mennesker med at omstrukturere hæmmende tankemønstre til konstruktive tankemønstre, hvilket påvirker følelserne i positiv retning, hvor man bliver mere positiv og glad. Ifølge videnskab.dk kan denne forandring påvises, hvis man betragter en person, der modtager psykoterapi, mens personen ligger i en hjernescanner. Man kan herved se, hvordan terapien skaber øget aktivitet i den præfrontale og de kortikale dele af hjernen, der styrer vores tanker. Så i takt med, at personen får kontrol over sit tankemylder, falder hjerneaktiviteten i de områder, som håndterer vores følelser. Mennesker med stress og depression vil med andre ord få gavn af samtaleterapi for at genvinde kontrol over deres eget følelsesliv via tankerne.

Derfor virker mindfulness

Til forskel fra psykoterapien går mindfulness direkte ind og virker i de områder af hjernen, der regulerer vores følelser, har forskerholdet fundet ud af.

Mindfulness hæmmer aktiviteten i disse områder, hvilket gør, at personen tænker mere klart og nøgternt.

Janus Christian Jacobsen pointerer til videnskab.dk:

”Dem, der har brugt mindfulness i lang tid, ser ud til at opnå en direkte stabiliserende effekt på deres følelsesliv. Der vil stadigt være masser af følelser, men de ser ud til at være mere håndterbare,”

Janus Christian Jacobsen pointerer yderligere til videnskab.dk, at …. Det er dog vigtigt at forstå, at det ikke handler om at blive følelseskold på nogen måde – mindfulness er mere det modsatte, nemlig en metode til at komme mere i følelsesmæssig kontakt.

…..Og det er sin sag blot at observere og ikke vurdere følelser, så derfor skal mindfulness trænes. Gør man det tilstrækkeligt længe, kan man opnå mere kontrol over sit følelsesliv.

Nybegyndere får også effekt

»Mindfulness er blevet populært blandt danskerne, der i stor stil tager på dagskurser i teknikken. Sådanne kurser kan give en idé om, hvad det går ud på. Men hvis man for alvor skal have glæde af metoden, skal der længerevarende træning til med erfarne mindfulnessinstruktører. Buddhisterne har jo heller ikke lært det i en håndvending,« siger Janus Christian Jakobsen til videnskab.dk.

Selv et kort weekendkursus er værdifuldt, da man lærer nogle basale teknikker til at styre åndedrættet, som også indirekte indvirker på følelserne.

»Vores resultater tyder på, at nybegyndere får en effekt på de følelsesmæssige områder af hjernen, der svarer til den, man finder ved psykoterapi – påvirkningen kommer altså, fordi man får en bedre kontrol over tankerne,« siger Janus Christian Jakobsen, til videnskab.dk, der ser frem til at følge forskningen i sit forsøg på yderligere at verificere metoden.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Clinical Psychology Review.

Vil du læse mere om “Derfor virker mindfulness”, så besøg videnskab.dk